0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Elefanter skyld i evakuering af 150.000 kinesere er på vej hjem

Over 25.000 betjente har hjulpet med at overvåge elefantflok, der har skabt ødelæggelser for millioner i Kina.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
China Daily/Ritzau Scanpix
Foto: China Daily/Ritzau Scanpix

Flokken på 14 elefanter ses her krydse floden Yuanjiang i Kina i distriktet ved samme navn.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En længere saga omhandlende en flok vilde, asiatiske elefanter er så småt ved at nå sin afslutning i Kina.

Det oplyser lokale myndigheder ifølge BBC.

Således er flokken på 14 dyr nu mindre end 200 kilometer fra det naturreservat i den sydvestlige Yunnan-provins, som den forlod for næsten 17 måneder siden.

Elefanterne har skabt stort kaos i provinsen, siden de drog ud på deres rejse i marts 2020.

I den mellemliggende periode har kinesiske myndigheder ifølge BBC måttet evakuere over 150.000 mennesker fra de områder, de migrerende elefanter er vandret forbi.

Det er sket for at forhindre konflikter mellem den lokale befolkning og de store dyr, i tilfælde af at folk ville forsøge at beskytte deres afgrøder og hjem fra elefanterne.

I alt har mere end 25.000 politibetjente udstyret med droner og hundredvis af køretøjer været involveret i at overvåge flokken på dens færd.

Har vadet igennem marker og byer

Elefanterne var, da de var længst væk fra deres hjem i Mengyangzi Nature Reserve, mere end 500 kilometer væk.

Deres rejse har skabt internationale overskrifter, i takt med at de undervejs har vadet igennem marker og byer og skabt ødelæggelser for op mod 6,5 millioner kroner ifølge statslige medier i Kina.

Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Ved hjælp af bl.a. elektriske hegn og anlagte veje har man forsøgt at lokke elefanterne på rette vej og ud af marker, inden de blev helt raserede.

Flere forsøg på at få flokken til at vende om slog indledningsvist fejl, men til sidst lykkedes det at få dyrene sendt i retning af deres hjem igen ved hjælp af lokkemad, opsætningen af elektriske hegn og konstruktion af flere kunstige veje.

Wan Yong, der leder holdet, som overvåger flokken, siger ifølge BBC, at dyrene stadig bevæger sig i den rigtige retning.

Det er uklart, hvorfor de fredede dyr i første omgang forlod deres naturlige levested. Nogle eksperter har antydet, at en uerfaren leder har ledt flokken på vildspor. Andre mener, at elefanterne har ledt efter et nyt habitat.

Den asiatiske elefant er en truet dyreart. Der er kun omkring 300 individer tilbage i det fri i Kina.

ritzau

Læs mere: