Pele Broberg fra det grønlandske parti Naleraq er færdig som udenrigsminister, og nu er det i stedet formanden for Grønlands landsstyre, Múte B. Egede fra partiet Inuit Ataqatigiit (IA), der selv skal varetage posten.
Den nu tidligere udenrigsminister Pele Broberg har før været ude offentligt og kritisere både Arktisk Kommando, værnepligt til grønlændere samt dansk militær overvågning af Grønland og har generelt forholdt sig kritisk til Danmarks tilstedeværelse og indflydelse i Grønland.
Hvorvidt Pele Brobergs fratrædelse som udenrigsminister får betydning for samarbejdet med Danmark, er svært at udtale sig om, mener Ulrik Pram Gad, seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis). Men han er ret overbevist om, at måden at forhandle med Danmark på bliver anderledes nu end med Pele Broberg.
»Med Múte B. Egede som udenrigsminister bliver den politiske proces mellem Danmark og Grønland formentlig mere afslappet og med færre verbale slagsmål. Der er en lang tradition i Grønland for enten at være kontroversiel eller handle ordentligt. Sommetider spiller de linjer sammen, andre gange er det en kamp. Nu har de valgt, at det skal være en mindre konfrontatorisk stil«, siger Ulrik Pram Gad.
Rasmus Leander Nielsen, adjunkt ved Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik på Grønlands Universitet, tror dog stadig på, at Pele Brobergs stemme vil resonere i Danmark.
»Han kommer væk fra et vigtigt og prominent område, men han er jo en meget snakkesalig politiker, så han skal nok stadig udtale sig. Han sidder stadig med handel, og der skal han fortsat lave udenrigspolitiske ting, men det er mindre kontroversielt og kører mindre i pressen«.
Måtte rykke ud med dementi
Pele Broberg blev frataget posten som naalakkersuisoq (minister) for udenrigsanliggender, efter han udtalte sig kritisk om Rigsfællesskabet til Berlingske samt gav udtryk for, at et eventuelt grønlandsk valg om uafhængighed udelukkende skulle afgøres af etniske inuitter.
Broberg har efterfølgende benægtet at have udtalt dette, men han taler direkte ned i den evige debat om, hvorvidt Grønland skal være selvstændig. Ifølge Rasmus Leander Nielsen er det overraskende, at Pele Broberg gik offentligt med udtalelsen om, hvem der skal have stemmeret ved en eventuel afstemning om grønlandsk selvstændighed. Og det er ikke hans opfattelse, at det grønlandske folk er enig i Brobergs holdninger til demokratiet.
»Der findes nok nogle få grupper, der er enige med ham. Det er de veluddannede i Nuuk, der går op i dekolonisering, og det traditionelle Naleraq-segment med fangere og fiskere i de mindre byer og bygder langs kysten. De er langt hen ad vejen enige med ham. Men det er ikke den dominerende holdning, at kun etniske inuitter må have lov at stemme«.
Formanden for det grønlandske landsstyre Múte B. Egede måtte efter Pele Brobergs udtalelse understrege i et skriftligt dementi, at han selv og regeringen tager afstand fra Pele Brobergs holdning til stemmeretten.
»Alle borgere i Grønland har samme rettigheder og på lige fod med alle andre, og disse rettigheder vil Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre, red.) arbejde for at beskytte til hver en tid«, lød det.
Dementiet og ministerrokaden er ifølge Ulrik Pram Gad en klar måde at tage afstand fra Pele Brobergs udtalelser om demokratiet i Grønland.
»Den grønlandske nation består af dem, der bor her. Den diskussion er nok slut nu. Ligesom Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige nogle gange kommer med nogle kontroversielle forslag, som kan få et lille publikum, men som aldrig bliver realiseret. Det må være konklusionen, at det aldrig kommer til at ske, at kun etniske inuitter må stemme«.
fortsæt med at læse
