0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Fire år efter har politiet anholdt ung mand for terrorangreb under koncert i Manchester

I 2017 blev 22 personer dræbt ved et terrorangreb til en koncert med Ariana Grande i Manchester Arena.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Gregers Tycho
Foto: Gregers Tycho
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Britisk politi har anholdt en mand, som er mistænkt for at have været involveret i et terrorangreb på koncertstedet Manchester Arena i 2017.

22 personer blev dræbt og 59 andre blev såret ved angrebet, der skete ved en koncert med popsangeren Ariana Grande.

Det rapporterer Sky News, der har sine oplysninger fra Greater Manchester Police.

Den anholdte er 24 år og blev anholdt i lufthavnen i Manchester. Konkret er han mistænkt for at assistere ved eller deltage i planlægning af terrorhandlinger.

Manden, der fra et område ved navn Fallowfield i Manchester, blev anholdt, kort efter at han vendte tilbage til Storbritannien. Det fremgår ikke af artiklen fra Sky News, hvor manden havde været.

Den 24-årige er i politiets varetægt.

»Mere end fire år er gået, siden grusomheden fandt sted, men vi er urokkelige i vores dedikation til at følge hver en del af efterforskningen, så vi kan give dem, der blev påvirket af begivenheden ved arenaen, de svar, som de fortjener«, siger Simon Barraclough, der er efterforskningsleder på efterforskningen af terrorangrebet.

55 års fængsel til anden gerningsperson

Gerningsmanden bag angrebet, Salman Abedi, døde selv i angrebet, da han detonerede bomben. Han var 22 år på daværende tidspunkt.

I august sidste år blev hans bror Hashem Abedi idømt 55 års fængsel for at have spillet en hovedrolle i angrebet. Det yngste dødsoffer ved angrebet var otte år. Andre døde var forældre, der kom for at hente deres børn efter koncerten.

Popstjernen Ariana Grande, der i dag er 28 år, har udtalt, at hun har lidt af posttraumatisk stress efter bombeangrebet.

Hun har dog givet koncert i Manchester siden. Hun spillede i forbindelse med byens pride-festival i 2019.

Her holdt hun et minuts stilhed for ofrene, og flere bemærkede, at hun fældede tårer under sin optræden.

/ritzau/

ritzau

Annonce

Læs mere