Londons politichef går efter anklager om at have tilladt racisme, sexisme, homofobi og andet i politistyrken.

Londons borgmester fik nok af byens politichef. Nu er hun trådt tilbage

Foto: Victoria Jones/Ritzau Scanpix
Foto: Victoria Jones/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Londons politichef, Cressida Dick, har torsdag aften meddelt, at hun træder tilbage, efter at byens borgmester, Sadiq Khan, har ladet forstå, at hun ikke længere har hans tillid.

Khan fremhæver, at der ikke er gjort nok for at gøre noget ved racisme, sexisme og andre mangler i politistyrken.

Dick blev i 2017 den første kvinde til at lede Londons Metropolitan Police.

Khan sagde tidligere torsdag, at han »ikke var tilfreds med politichefens svar« på et møde, de holdt i sidste uge. Her fastholdt han, at der var behov for gennemgribende forandringer for at »gøre op med racisme, sexisme, homofobi, chikane, diskrimination og kvindefjendsk adfærd« i politistyrken.

I det værste tilfælde blev en kvinde, Sarah Everard, i marts 2021 bortført af en betjent i politistyrken, som efterfølgende voldtog og dræbte hende.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her