En AFP journalist siger, at der er ikke er tegn på ødelæggelse, røg eller brand i området.

Rusland hævder at have ramt ammunitionsfabrik ved Kyiv

Lyt til artiklen

Ruslands forsvarsministerium siger, at de russiske styrker i Ukraine ved et missilangreb tidligt søndag har ramt en ammunitionsfabrik nær hovedstaden Kyiv.

»I løbet af natten har højpræcisions missiler fra luften ødelagt en ammunitionsfabrik nær byområdet Brovary i Kyiv regionen«, siger ministeriet i en erklæring på Telegram.

Borgmesteren i Brovary, Igor Sapozhko, siger, at ’visse dele af infrastrukturen blev ramt ved angrebet tidligt søndag morgen.’

En AFP journalist i Brovary siger, at der er ikke er tegn på ødelæggelse, røg eller brand.

En militær våbenfabrik blev ramt af russiske missiler lørdag i Darnyrskyj i forstadsområdet ved Kyiv. Dagen før havde russerne ramt Vizar-fabrikken i Kyiv, som fremstiller og reparerer antiluftskyts og andre former for missiler.

Det russiske forsvarsministerium siger, at det vil intensivere angreb på den ukrainske hovedstad Kyiv. Det sker, efter at Ukraine ifølge russerne har angrebet mål på russisk territorium.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her