Ruslands præsident, Vladimir Putin, har i en sjælden tale til nationen onsdag annonceret en delvis mobilisering af landets hær.
Præsidenten har allerede underskrevet et dekret om den delvise mobilisering, skriver det britiske medie Sky News.
Den skal efter planen sættes i gang med det samme.
»Jeg vil gerne understrege, at der er tale om en delvis mobilisering. Det er kun dem, der er en del af reservestyrkerne, der vil blive indkaldt«, lyder det fra den russiske præsident ifølge Sky News.
De personer, der indkaldes, vil få fuld militær status, oplyser Putin, mens hans forsvarsminister, Sergej Shojgu, uddyber og siger, at i alt 300.000 reservister nu vil blive indkaldt.
Putins tale er hans første direkte til det russiske folk siden krigens start. Seneste tale var netop, da invasionen begyndte - den 24. februar.
I talen siger præsidenten også, at russernes mål er at befri Donbas. Donbas i det østlige Ukraine består af regionerne Luhansk og Donetsk.
Begge regioner var allerede før krigen beboet af nogle prorussiske separatister. Under krigen er stort set hele Luhansk blevet overtaget af russerne, mens omkring halvdelen af Donetsk er på russiske hænder.
Vladimir Putin beskylder onsdag Vesten for atomafpresning mod Rusland.
I den tv-transmitterede tale siger præsidenten, at Rusland har »masser af våben til at besvare«, hvad han kalder vestlige trusler.
»Hvis vores lands territoriale integritet bliver truet, så vil vi tage alle midler i brug for at beskytte Rusland og vores folk. Jeg bluffer ikke«.
»Dem, der prøver at afpresse os med atomvåben, bør vide, at vinden pludselig kan blæse i deres retning«, siger Putin ifølge det britiske medie BBC.
Folkeafstemninger skal bane vejen
I løbet af tirsdagen var der flere store politiske begivenheder, som ledte frem til Putins forventede tale.
Det russiske parlament vedtog nye love, som åbner for mobilisering og undtagelsestilstand i russisk lov, ligesom straffen for at desertere eller overgive sig i tilfælde af militær mobilisering er blevet hårdere.
Desuden meddelte prorussiske ledere fra republikkerne Donetsk og Luhansk, at de vil arrangere afstemninger om, hvorvidt man skal tilslutte sig Rusland. Afstemningerne er planlagt til at skulle finde sted allerede på fredag, 23. september og frem til tirsdag 27. september. Russisk-støttede ledere i den sydlige del af Kherson-regionen og fra de besatte områder af Zaporizjzja-regionen har også proklameret, at de vil afholde lignende afstemninger.
Den tidligere præsident og nuværende formand for det russiske sikkerhedsråd Dmitry Medvedev sagde tirsdag, at man med afstemningerne vil korrigere »historisk retfærdighed«, og at de vil være uigenkaldelige.
»Efter ændringerne af vores stats forfatning, vil ingen fremtidig leder af Rusland, ingen embedsmand, være i stand til at omgøre disse beslutninger«, han ifølge BBC.
Mødt med fordømmelse
Planen om afstemninger mødte fordømmelse fra flere af de vestlige ledere, og ukrainerne sagde, at afstemningerne vil sætte en stopper for al snak om fred.
Fra Det Hvide Hus lød det, at man aldrig vil anerkende territorierne »som noget andet end en del af Ukraine«.
Hverken den franske præsident, Emmanuel Macron, eller den tyske kansler, Olaf Scholz, vil anerkende afstemningerne, og Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg har kaldt det en »eskalering af Putins krig«.
Oven i det hele spillede den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan sig igen ind som central person i krigens udvikling.
Tyrkiet har siden Ruslands invasion af Ukraine balanceret som mediator mellem Rusland og Ukraine. Tyrkiet er Nato-medlem, men har forsøgt at beholde en god relation til den store nabo.
Men i et interview med den amerikanske tv-station PBS NewsHour, meldte den tyrkiske præsident, at hvis man skal opnå fred, så vil returneringen af det besatte land til Ukraine »være meget vigtig«.
»De områder, som er blevet invaderet, skal returneres til Ukraine«, sagde Recep Tayyip Erdogan.
Under sidste uges besøg i Uzbekistan skulle de to ledere have haft »meget omfattende diskussioner« og ifølge Erdogan skulle den russiske præsident være villig til at slutte krigen »så hurtigt som muligt«.
Det skal altså tilsyneladende ske med militære midler.
Ritzau/Politiken/Jakob Aaberg Lauridsen
fortsæt med at læse
