Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Ifølge avisen Aftonbladet har svensk politi stoppet en bil, anholdt tre personer og fundet automatiske våben.

Ny skudepisode rammer Stockholm

Foto: 10080 Fredrik Sandberg/tt/Ritzau Scanpix
Foto: 10080 Fredrik Sandberg/tt/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Endnu en skudepisode har lørdag eftermiddag fundet sted i Enskede i det sydlige Stockholm.

Det bekræfter politiet over for det svenske nyhedsbureau TT.

»Vi kan bekræfte, at der har været skyderi på stedet. Det har vi fundet spor, der tyder på«, siger politiets talsmand Helena Boström Thomas til mediet.

Ingen personer er kommet til skade.

Lørdag skal politiet ifølge avisen Aftonbladet have standset en bil i den nordlige del af hovedstaden og anholdt tre personer. I bilen skal der være blevet fundet automatiske våben.

Ingen af delene har politiet dog ønsket at kommentere.

Skudepisoden markerer en fortsættelse af de voldsomme hændelser, som har hersket i den svenske hovedstad i den seneste tid.

Fredag aften blev en mand fundet livløs i Stockholm. Politiet formodede i den forbindelse, at det havde relation til en anden skudepisode.

Fredag fortsatte samtidig den tendensen med eksplosioner i den svenske hovedstad.

I det sydlige Stockholm, i bydelen Skarpnäck, kunne politiet konstatere en detonation i en etageejendom.

ritzau

PodcastSe alle
Det føles forkert at hjælpe en enkelt pige og ikke alle de andre her i lejren. Men at bede om at få historien om Aisha og lov til at tage hendes billede og så bare gå videre, det er umuligt, fortæller Politikens journalist Bo Søndergaard. Sammen med fotograf Mads Nissen har Bo Søndergaard besøgt flygtningelejren Goz Salaam i Sudan, hvor 20-30.000 er på flugt fra tre års borgerkrig, der har ødelagt Sudan og gjort millioner af mennesker til flygtninge i deres eget land.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her