Både palæstinensiske aktivister og israelsk militær har i flere måneder advaret om, at spændingen på den besatte Vestbred mellem israelere og palæstinensere var ved at eksplodere.
Torsdag eksploderede det så i byen Jenin i den nordlige del af Vestbredden. Mindst ni palæstinensere blev dræbt og mindst 20 såret under en israelsk militæraktion i byen, som har udviklet sig til omdrejningspunkt for palæstinensiske protester mod besættelsen, der har varet 55 år.




























