Europa har overraskende effektivt mindsket sin afhængighed af russisk olie og gas. Det giver Kreml færre penge til at finansiere sin krigsmaskine. Men den europæiske shippingindustri sejler stadig i stor stil russisk olie og gas rundt i verden og bidrager dermed til, at der fortsat kommer penge i kassen i Kreml.
Det konkluderer en ny analyse foretaget af tænketanken Centre for Research on Energy and Clean Air (Crea).
Først den positive nyhed. Europæiske lande bruger stadig færre penge på russisk olie og gas, og nedgangen fortsætter her i februar. Fra toppen i marts sidste år er Ruslands indtægter fra salg til Europa faldet med næsten 90 procent, skriver Crea. Det har været med til at halvere Ruslands samlede indtægter fra energieksport i forhold til dengang.
»EU’s embargo på råolie og nu også olieprodukter har vist sig meget effektiv«, siger Lauri Myllyvirta, der er chefanalytiker hos Crea.
Embargoen mindskede Ruslands eksport. De russiske producenter måtte sænke prisen for at finde nye kunder, og den lavere pris er fortsat, efter at volumen er kommet op igen, forklarer han.
Men Rusland får trods alt stadig over 4 milliarder kroner ind om dagen. Af flere grunde. Europæiske lande importerer stadig gas og har andre undtagelser. Kina har overhalet EU som den største aftager af russisk olie og gas, og især Indien har grebet muligheden for at købe med krigsrabat. Og i årets første måneder er omkring 65 procent af den skibstransporterede russiske eksport – energi for 2,3 milliarder kroner om dagen – transporteret på tankere, som enten er ejet eller er forsikret i Europa, skriver Crea.
»Rusland er stadig afhængig af den europæiske shippingindustri«, siger Lauri Myllyvirta.
Prisloftet
EU, USA og andre store lande indførte i december et ’prisloft’ på russisk råolie på 60 dollars per tønde. Argumentet var, at den pris var lav nok til at reducere Ruslands indtægter, og høj nok til at Rusland ikke ville bremse produktionen til skade for verdensmarkedet. Køber man under den pris, kan man uden problemer transportere olien og forsikre skibene. Køber man dyrere, har EU, USA og andre store lande forpligtet sig til at sanktionere transportørerne.
Ifølge Crea fortsætter nogle tankere, der er forsikret i Europa, med at sejle råolie til 70-75 dollars per tønde fra Ruslands østligste havne til især Kina.
Den multinationale flåde, der transporterer russisk olie, består dels af russiske skibe, der vurderes at kunne transportere omkring 20 procent af den russiske olie, dels af skibe fra Europa og andre lande og dels af en lyssky ’skyggeflåde’.
Analytikeren Erik Broekhuizen fra konsulentfirmaet Poten & Partners vurderer, at skyggeflåden består af 200-300 skibe, der i stort omfang er blevet opkøbt inden for de seneste måneder i forventning om EU’s embargo. Selskabet Sun Ship Management, som har stærke bånd til Ruslands statsejede shippingselskab Sovcomflot, har overført over 90 tankskibe til et underselskab i Dubai.
Russerne har taget ved lære af Iran og Venezuela, der har brugt skyggeflåder til at omgå embargoer, siger Erik Broekhuizen til nyhedsmediet NPR.
Lauri Myllyvirta anslår, at skyggeflåden udgør op til 30 procent af de tankere, der sejler med russisk råolie.
Snydt?
EU har kig på shippingbranchen i sin 10. sanktionspakke. Lauri Myllyvirta efterlyser en stærkere håndhævelse af reglerne og først og fremmest en kraftig sænkning af prisloftet. Chefanalytikeren mener, at vestlige politikere lod sig snyde af misinformation fra oliehandlere, der overdrev de russiske omkostninger ved olieproduktionen og skabte en ubegrundet frygt for, at en lavere pris ville få russerne til at lukke for hanerne.
Lauri Myllyvirta er derimod overbevist om, at Kreml er så afhængig af sine energiindtægter, at en lavere oliepris tværtimod vil tvinge Rusland til at øge produktionen.
En maksimumspris på 30 dollars per tønde vil skære 1,1 milliard kroner af Ruslands daglige indtægter, har Crea beregnet. Tre fjerdedele af prisen ender ifølge Crea i statskassen og finansierer invasionen af Ukraine. Prisloftet skal revideres i marts.
Hvis Ukraines allierede følger de anbefalinger, vil det banke et betydeligt hul i Ruslands statsbudget i år og svække Putins evne til at fortsætte invasionen, argumenterer Lauri Myllyvirta.
Der er allerede klare tegn på, at Ruslands militær er mærket af pengemangel, siger han. Det russiske internet er fuld af rapporter om tvangsindkaldte soldater, der er nødt til at købe deres egne våben, og slægtninge, som ikke får de penge, de er blevet lovet, påpeger Lauri Myllyvirta:
»Det her vinder selvfølgelig ikke krigen alene, men det er så vigtigt for hele Europa, at vi er nødt til at bruge alle de redskaber, vi har«.
fortsæt med at læse
