Den russiske beslutning om at suspendere en aftale, der tillader eksport af korn fra Ukraine og Rusland, kan få fødevarepriserne til at eksplodere og bringe millioner af mennesker verden over i fare for at sulte.
FN’s organisation for fødevarer og landbrug (FAO) vil mandag ikke kommentere den seneste udvikling. En talsmand siger dog, at de tidligere vurderinger af aftalens betydning stadig står til troende, og den lyder, at 47 millioner mennesker var i »akut fødevareusikkerhed«, før aftalen trådte i kraft.


























