Foto: Santi Palacios/AP
Flygtningestrøm

Topmøde i Bruxelles: EU vil bruge flere penge i Afrika for at hindre migration

På EU-topmødet i Bruxelles kunne EU-lederne blive enige om at modvirke migrantpresset på de ydre grænser. Slagsmålene om fordelingen af de flygtninge, som kommer til EU, skyder lederne igen foran sig.

Flygtningestrøm

Det var en tilfreds dansk statsminister, der gjorde foreløbig status på et EU-topmøde i Bruxelles, hvor migrantspørgsmålet igen var på dagsordenen.

EU-lederne blev torsdag aften enige om, at der skal postes flere penge i EU’s afrikanske hjælpefond, som skal højne levestandarden for at forhindre årsagerne til migration.

»Jeg glæder mig over, at hovedfokus nu er på at forhindre migrationsstrømme, frem for hvordan vi skal fordele dem mellem os«, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Danmark har betalt seks millioner euro til fonden, ogregeringen overvejer for tiden yderlige bidrag. Men det er langtfra alle medlemslande, der har betalt til fonden, som alt i alt, på grund af bidrag fra EU-budgettet, råder over flere milliarder euro.

Det nuværende system er ikke alene uretfærdigt, det er også ineffektivt, hvilket den seneste migrationskrise kun alt for tydeligt har vist

De lande, der ikke har betalt deres lovede bidrag, fik en løftet pegefinger af EU-præsident Donald Tusk under topmødet.

»Det handler om – efter noget for noget-princippet – at hjælpe de afrikanske lande i gang med en økonomisk udvikling, der gør, at de unge afrikanere begynder at tro på, at der er en fremtid i deres egne lande. Og at vi så til gengæld stiller krav den anden vej om, at de tager deres egne borgere tilbage, hvis de illegalt tager til Europa«, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Antallet af flygtninge og migranter, der søger mod EU, er faldet markant de seneste måneder. Antallet af såkaldte illegale ankomster er faldet med 64 procent de seneste tre måneder sammenlignet med samme periode i 2016.

Men der er også pres på EU-lederne til at forholde sig til fordelingen af de flygtninge, som faktisk kommer til EU. EU-Parlamentets udvalg for borgerrettigheder vedtog torsdag med stort flertal en betænkning om at reformere asylsystemet i EU.

Europaparlamentet vil lave markant om på Dublin-forordningen, som betyder, at asylbehandlinger i EU skal ske i det første land, flygtninge ankommer til.

Det nuværende system medfører, at lande ved EU’s ydre grænser påtager sig et langt større ansvar end EU’s øvrige lande, som generelt ikke har vist sig særlig villige til at omfordele flygtningene fra særligt Italien og Grækenland.

I 2016 modtog Italien 181.436 flygtninge og migranter, hvilket udgjorde næsten halvdelen af det totale antal, der kom til EU.

»Det nuværende system er ikke alene uretfærdigt, det er også ineffektivt, hvilket den seneste migrationskrise kun alt for tydeligt har vist«, sagde Antonio Tajani, EU-Parlamentets præsident, ved EU-topmødet i går.

EU-Parlamentet foreslår, at man laver en fordelingsnøgle efter indbyggerantal og økonomisk formåen, så ansvaret for flygtninge fordeles mere ligeligt over Europa. De lande, der ikke tager imod flygtninge, risikerer at miste støtte fra EU’s struktur- og investeringsfonde.

Danmark deltager på grund af retsforbeholdet i Dublin-forordningen gennem en parallelaftale. Danmark har mulighed for at afvise ændringer til forordningen, men det vil som udgangspunkt betyde, at EU vil anse parallelaftalen for opsagt.

Lars Løkke Rasmussen tvivler på, at de andre lande vil kunne blive enige om en revision af Dublin-forordningen, så han ville i går ikke uddybe de danske planer, i fald det skulle lykkes.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også EU-Kommissionen har omstridte planer på området for de kommende år.

Et af de konkrete forslag er, at EU-landene i 2018 skal tage imod 50.000 flygtninge fra lejre i blandt andet Libyen, Tyrkiet og Jordan. Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af kommissionens kvotesystem og ønsker ikke at deltage på frivillig basis.

Donald Tusk lancerer på EU-topmøde fredag, inspireret af Frankrigs præsident Emmanuel Macrons mange EU-visioner, sit bud på at få mere tempo på EU’s beslutninger, også på områder, som splitter EU.

Tusk mener, at lederne skal mødes oftere og træffe flere beslutninger på stats- og regeringslederniveau. Hvis ikke der kan samles enighed, må en koalition af villige lande gå videre på egen hånd.

Han har lavet en liste over, hvilke emner der er uenighed om, men som der skal træffes beslutninger til de kommende to år. På listen i den såkaldte Leaders’ Agenda kan man læse, at der skal træffes beslutninger om en ny indretning af asylsystemet senest sommeren 2018.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce