Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mik Eskestad
Foto: Mik Eskestad

Den franske stjerneøkonom Thomas Piketty står sammen med mere end 50 forfattere bag et europæisk manifest, der skal genopfinde Robin Hoods fordelingsmetode: De rige skal betale mest.

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stjerneøkonomen Piketty i nyt manifest: EU har fejlet, og de rige betaler for lidt

Der skal etableres en ny europæisk folkeforsamling, der skal inddrive en ny europæisk minimumskat, mener Thomas Piketty og mere end 50 medskrivere af nyt manifest.

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Europa står i en akut krise, som kræver nye institutioner og nye, radikale økonomiske reformer. Sådan lyder analysen fra en lang række økonomer, historikere og tidligere politikere, der bliver ført an af den franske stjerneøkonom Thomas Piketty, som fik kultstatus i 2013, da han udgav ’Kapitalen i det 21. århundrede’, der har solgt mere end 2,5 millioner eksemplarer.

I dag offentliggør de mere end 50 forfattere et manifest, der skal sikrer en demokratisering af Europa. De foreslår blandt andet at etablere en ny europæisk forsamling, der skal håndtere et nyt fælleseuropæisk skattesystem. Manifestet bliver bragt i europæiske aviser som Politiken, britiske The Guardian og franske Le Monde.

Manifestet kommer efter en række kriseår for EU-projektet. Lad os nævne tre eksempler: 1) Briterne stemte ja til at forlade EU i 2016, 2) flere EU-lande som Italien, Ungarn og Polen ledes af EU-kritiske regeringer, og 3) den proeuropæiske franske præsident, Emanuel Macron, står i øjeblikket midt sin største politiske krise efter fire uger med voldsomme demonstrationer mod hans økonomiske politik, der giver mindelser om studenteroprøret i 1968.

Derfor skal manifestet betragtes som et akut opråb til europæerne.

»Vi kan simpelthen ikke vente på de næste landes udmeldelser eller yderligere nedbrydning uden at foretage grundlæggende ændringer i det nuværende Europa«, står der i manifestet.

En af de helt store syndebukke i manifestet er EU, som bliver anklaget for at sidde fast i et teknokratisk dødvande.

Europa er blevet en syg patient, som lider af symptomerne: en gennemgribende underfinansieret offentlig sektor, som især rammer uddannelse og forskning, en stigende social ulighed, en acceleration af den globale opvarmning og et Europa, som slet ikke håndterer at modtage migranter og flygtninge.

Og lægerne, som skal operere patienten, skal ikke være de samme politikere, der skabte symptomerne. Ifølge manifestet gælder det både de bevægelser, »der udelukkende ønsker at jagte og pågribe udlændinge og flygtninge«, samt en række partier, der ganske vist kalder sig for proeuropæiske, men som har haft blikket rettet så stramt mod fri konkurrence og rendyrket liberalisme, at netop det er hele kernen i deres politiske projekt – ikke at »forbedre deres borgeres leve- og arbejdsvilkår«, som det står i Rom-traktaten, der lagde grundstenen til EU-samarbejdet.

Fælles minimumsskat

Forfatterne vil gøre op med ideologernes »vage og teoretiske løfter«. I stedet vil de indføre en Robin Hood-model, hvor de rigeste betaler mest, og de fattigste betaler mindst. Store multinationale selskaber skal betale mere i skat end små og mellemstore virksomheder. Bankdirektøren skal betale mere i skat end kasseassistenten.

Sådan er det ikke i dag, står der i manifestet. Problemet er, at de største virksomheder kan flytte deres europæiske forretninger til det EU-land, der har de mest favorable virksomhedsskatter. Det mener de hovedsagelig venstreorienterede forfattere betyder, at de, der allerede har vundet på globaliseringen, vinder endnu mere – og taberne taber endnu mere.

Det kan EU ikke gøre noget ved, fordi der skal være enstemmighed mellem de 28 medlemslande (27 efter brexit) i skattespørgsmål. Det er svært at opnå, for lande som Holland, Irland og Luxembourg formår netop med deres lave selskabsskat at få multinationale selskaber til at placere deres europæiske hovedsæder hos dem. Derfor er det næppe sandsynligt, at disse lande vil acceptere fælles skatteregler.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Thomas Piketty og de øvrige forfattere ønsker i stedet, at velvillige lande skal kunne danne deres egen europæiske forsamling, som kan lave fælles skatteregler, der skal sikrer, at de, der tjener mest, også betaler mest i skat.

Virksomheder skal betale en minimumsskat på 15 procent af deres indtjening. Forfatterne vil blandt andet også indføre en mellemskat på 10 procent, hvis man tjener mere end 100.000 euro (750.000 kroner), og en topskat på 20 procent, når man når 200.000 euro (1,5 millioner kroner). Og for hvert ton CO2, som bliver udledt i Europa, skal der betales en skat på 30 euro (224 kroner).

Samlet set vil disse skatter sikrer et budget, der er fire gange større end det nuværende EU-budget. Halvdelen kommer tilbage i landenes statskasser, en fjerdedel går til forskning og uddannelse, og resten af midlerne fordeles blandt andet til at håndtere migration bedre og at gøre landbrugssektoren grønnere.

Manifestet kan underskrives af alle europæiske borgere på www.tdem.eu. Her kan man også læse et udkast til traktaten for den nye folkeforsamling samt et budgetforslag for den nye skattemodel.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden