Det var midt under vintereksamnerne i december 2017, da en gruppe kvindelige studerende samlede sig foran administrationskontorerne på det amerikanske universitet i Kairo og iførte sig niqab – ansigtssløret, som bindes fast lige under øjnene.
Til daglig gik de fleste af kvinderne ikke engang med tørklæde, en af dem var endda kristen. De blokerede trappen op til kontorerne, hvor ledelsen skulle holde et møde for blandt andet at diskutere universitetets nye adgangsregler.
»Jeg er en kristen, som ikke er religiøst tilknyttet ideologierne bag denne påklædning, men jeg har fået nok af indblandingen i, hvor lidt eller hvor meget kvinder skal dække deres kroppe til«, skrev den kristne studerende Marta Ashraf på sin Facebook-side efter protesten.
Nogle dage tidligere var et nyt regelsæt trådt i kraft, som forbød de studerende at dække deres ansigter til. Det betød, at niqabklædte kvinder ikke længere kunne komme ind på campus og fortsætte deres uddannelse. Hidtil havde de blot skullet vise deres ansigter til vagterne ved porterne, så de kunne bekræfte deres identitet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
