0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Joshua Roberts/Ritzau Scanpix
Foto: Joshua Roberts/Ritzau Scanpix

Lederen af Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, møder pressen efter afstemningen om en rigsretssag.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For kun tredje gang i historien: Rigsretssag indledes mod USA's præsident

Demokraterne i Repræsentanternes Hus mener, at Donald Trump har misbrugt sin magt som præsident.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sent onsdag aften vedtog et flertal i Repræsentanternes Hus at indlede en rigsretssag mod den siddende præsident, Donald Trump.

Selv om det på forhånd var ventet, at de 435 kongresmedlemmer ville stemme for en sag, da demokraterne har flertallet i Repræsentanternes Hus, blev der i Washington skrevet amerikansk historie.

Det er nemlig blot tredje gang, siden USA for 243 år siden med uafhængighedserklæringen løsrev sig som selvstændig stat, at en rigsretssag indledes mod en præsident.

Donald Trump er af retsudvalget i Repræsentanternes Hus anklaget på to punkter - for magtmisbrug og for modarbejdelse af Kongressen.

Anklagen om magtmisbrug vedrører demokraternes påstand om, at Trump i sommer pressede den ukrainske præsident Volodimir Selenskij til at indlede en efterforskning af Trumps mulige udfordrer til præsidentvalget næste år, tidligere vicepræsident Joe Biden, og hans søn Hunter Biden ved at indefryse militærbistand til Ukraine, der var bevilget af Kongressen, og aflyse et planlagt møde mellem de to statsledere. Her stemte 230 af medlemmerne i Repræsentanternes Hus for og 197 imod at indlede en rigsretssag på denne anklage.

Den anden anklage, modarbejdelse af Kongressen, går på, at Trump hindrede Kongressen i at lade retfærdigheden ske fyldest, da han i Kongressens efterforskning af Ukraine-sagen nægtede at udlevere visse dokumenter, og instruerede sine ansatte til ikke at stille op som vidner. Her stemte 229 for og 198 imod også at medtage denne anklage i rigsretssagen.

Anklaget, men frikendt

De to eneste præsidenter, der tidligere har været igennem en rigsretssag, er demokraterne Andrew Johnson i 1868 og Bill Clinton i 1998.

Den republikanske præsident Richard Nixon stod i 1974 også over for en mulig rigsret efter Watergate-skandalen, men han valgte at gå af, inden det kom så vidt, da tilliden til ham på forhånd syntes forsvunden.

Andrew Johnson var anklaget for ulovligt at have fyret sin krigssekretær under genopbygningsarbejdet efter borgerkrigen i USA, mens Bill Clinton var anklaget for blandt andet at have løjet under ed om sit romantiske forhold til praktikanten Monica Lewinski.

De blev begge frikendt, da deres rigsretssager havnede i Senatet, hvor det kræves, at mere end to tredjedele af senatorerne stemmer for at afsætte præsidenten.

Da Republikanerne i dag har flertallet i Senatet, vil en rigsret mod Donald Trump derfor med al sandsynlighed også ende med en frikendelse, medmindre et betydeligt antal republikanske senatorer trækker deres støtte til ham.

Ved et vælgermøde i Michigan i USA kommenterede Donald Trump den verserende afstemning i Repræsentanternes Hus om en rigsretssag.

»Det føles ikke som om, at vi er ved at blive stillet for en rigsret. Demokraterne forsøger at annullere millioner af patriotiske amerikaners stemmer«, sagde han ifølge nyhedsbureauet Ritzau.


Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?