0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Præsident­valg i USA

Medier: Trump vil pege på Amy Coney Barrett til højesteret

Ifølge republikanske kilder bliver det 48-årige Amy Coney Barrett, som Trump udpeger til højesteret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Matt Cashore/notre Dame/Ritzau Scanpix
Foto: Matt Cashore/notre Dame/Ritzau Scanpix
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA's præsident, Donald Trump, har i sinde at udpege den 48-årige føderale dommer Amy Coney Barrett til USA's højesteret.

Det skriver CNN og The New York Times. CNN har talt med flere republikanske kilder med kendskab til processen.

Trump ventes lørdag ved 23-tiden dansk tid officielt at annoncere sin kandidat.

Kilderne understreger dog overfor CNN, at der altid er sandsynlighed for, at Trump træffer en anden beslutning i sidste sekund.

Forventningen er dog, at Amy Coney Barrett er favoritten. Samme melding har der seneste lydt fra flere andre amerikanske medier.

Tidligere embedsmand: »Den mest kvalificerede«

Amy Coney Barrett er angiveligt den eneste potentielle kandidat, der har mødtes fysisk med præsidenten, skriver CNN.

»Hun har været planen hele tiden. Hun er den mest fremtrædende og kvalificerede efter traditionel målestok«, siger en tidligere højtstående embedsmand til CNN.

Siden den amerikanske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg natten til lørdag døde efter et langt kræftforløb, er der blevet spekuleret i, hvem der skal overtage hendes plads.

Hvem end præsident Donald Trump ender med at indstille, skal vedkommende godkendes af Senatet. Her sidder republikanerne i øjeblikket på flertallet.

Højesteretsdommere er som udgangspunkt ansat på livstid og kan kun afsættes ved en rigsretssag i kongressen.

På nuværende tidspunkt er Amy Coney Barrett føderal dommer i retsdistriktet Wisconsin, Illinois og Indiana. Det dommerhverv har hun haft siden 2017.

I dette hverv har hun udtalt sig som modstander af en strammere fortolkning af forfatningens andet tillæg, der giver befolkningen retten til at bære våben.

Selv om hun ikke har givet sin personlige holdning til spørgsmålet om fri abort, har hun før sagt, at det vil være svært at omvende den dom, der i 1973 gjorde abort lovlig i USA.

ritzau

Læs mere:

Annonce


Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts