Tidligere på året rejste Floridas republikanske guvernør, Ron DeSantis, rundt i hele delstaten, hvor han talte varmt for coronavaccinen, besøgte pensionistsamfund og sygehuse og hyldede borgere, der havde ladet sig vaccinere.
Billedet var et helt andet i denne uge, da Floridas viceguvernør, Jeanette Nuñez, var en af hovedtalerne ved en demonstration for vaccinemodstandere foran delstatens kongresbygning. Den chokerende scene gav Floridas vaccineskeptikere en stor sejr og lagde endnu mere luft mellem delstaten og forbundsstatens sundhedspolitik. Sagen afspejler, hvordan coronapandemien bliver stadig mere politiseret, fordi de republikansk kontrollerede delstater gør modstand mod Biden-regeringens omfattende indsats mod den.


























