Der er intet som duften af pomade og uforpligtende samtale hos frisøren. Men gennem årene ændrer ens forhold til dem sig en del.

Det var jo ikke hård porno, men det er alligevel vildt nok at tænke tilbage på

Tegning: Mette Dreyer
Tegning: Mette Dreyer
Lyt til artiklen

Den første frisør, som jeg kan huske, at jeg besøgte regelmæssigt, var min fars. Der kom jeg, fra jeg var 9-10 år gammel. Indtil da stod min mor vist for at studse lokkerne.

Min fars frisør hed Tom. Salonen hed De tre frisører og lå på en førstesal i den pæne ende af Strøget, tæt på Kongens Nytorv. Jeg boede i Vedbæk, så alene det at komme ind til byen var lidt en oplevelse. Alle frisørerne var mænd, og stedet var en blanding mellem en barbershop og en frisør. Der duftede af pomade og Old Spice, eksotisk nok i sig selv, men det som gjorde det til noget helt særligt i min erindring, er at der – som det naturligste i verden – lå stakkevis af Playboy-magasiner til at underholde gæsterne, mens de var der.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her