For cirka fem år siden flyttede jeg til Vestegnen med et håb om at bryde ud af boblen. Fra mit nye hjem lige i skellet mellem Avedøre og Brøndby ville jeg tage et opgør med det, som de mange år på brokvartererne i København havde gjort mig til: en snob – totalt afskåret fra virkeligheden og folk, som de er flest.
Jeg var simpelthen blevet hjernevasket, ædt og ændret af den kulturradikale del af hovedstaden. Jeg troede ellers, at lige netop dét var en umulighed. Da jeg i sin tid flyttede til København for at gå på Østre Borgerdyd Gymnasium, gjorde mine nye kammerater sig hurtigt lystige over min syngende falsterske dialekt. Jeg var havnet i klasse med børn af professorer, forfattere og direktører. Selv var jeg bare en bonderøv fra tippen af ’den rådne banan’.
