Jeg har aldrig kunnet lide hunde. Snavsede poter på frakken, savl på buksebenet, hår på buksebagen og skyer af dårlig lugt fra begge ender af kræet; når man som jeg er en fin dame, bliver det et nej tak.
Men så en aften sagde min mund alligevel ja. Det skete som følge af et veltilrettelagt bagholdsangreb. Kæresten meddelte pludselig, at hans kusines hund havde leveret halvdelen af generne til en flok bastarder, der var afhentningsklare i Holbæk.


























