Lyt til artiklen
I efterårsferien passede jeg en lille hund i den nordjyske by, hvor jeg er vokset op. Vi gik lange ture nord for byen, som mestendels var marker og BMX-baner, da jeg var barn, men nu er villaveje med nogle af byens største og dyreste huse. Vi gik tur på kirkegården, hvor min far ligger i en grav på et par kvadratmeter. Et stykke jord, som min mor betaler for i ti-års-intervaller svarende til gravfreden for en urne.
Alt imens strinter Herman, altså hunden, lystigt og territorialt overalt, hvor vi går.
