Trompetisten Theis Jensen fortalte en gang imellem numrene til en koncert han deltog i det nu hedengangne Jazzhouse i Niels Hemmingsens Gade, at han næsten dagligt tænkte på Louis Armstrong, og jeg kan huske, at det undrede mig – dengang. For havde han virkelig ikke andet at tænke på.
Senere gik det op for mig, at der var endog meget gode grunde til at bruge mental energi på at reflektere over sin musikalske hovedinspiration. Blandt andet fordi jeg læste, at Miles Davis i en sammenhæng havde udtalt, at han da godt kunne fortælle jazzens historie endog meget kort, faktisk med fire ord: Louis Armstrong. Charlie Parker. Uden dem ingen jazz. Og uden jazz, ingen trompeterende Theis Jensen, som i en menneskealder holdt den traditionelle New Orleans-musiks fane højt i en dansk sammenhæng.
