Mit liv er fyldt med små og store samtaler fyldt med hverdagens trivselsenergi. Men den slags kontakt er under pres.

Det lokale pizzeria er min listige genvej til hverdagens trivselsboost

Tegning: Claus Nørregaard
Tegning: Claus Nørregaard
Lyt til artiklen

Jeg bruger aldrig Wolt. Jeg er faktisk en decideret Wolt-jomfru. Det siger jeg ikke for at antyde, at vi aldrig køber take-away her i husstanden. Det gør vi i høj grad, men vi henter altid selv lækkerierne. Det er heller ikke for at prale eller se ned på folk, der gør får ting bragt med de blå bude. Vi bor midt i byen, så det er meget let og overkommeligt for os at vandre de 2-300 meter, der er til alt fra sushi til burger og videre til kebab, filippinske lækkerier, vietnamesisk pho, pizza, og hvad hjertet og ganen ellers kan begære.

Boede jeg og ungerne ude på landet eller i et villakvarter, ville vi sikkert være faldet i Wolt-fælden for længst. Det samme gælder Nemlig.com, måltidskasser og den slags, som vi heller ikke benytter os af (måltidskasser har vi dog i sandhedens tjeneste brugt sporadisk, da børnene var små).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her