Kelvins Maraton: Husk vand i rigeligt mål

Lyt til artiklen

Frem til Copenhagen Marathon vil Bagsidens faste livsstilscoach give en række uundværlige tips, så du kan løbe det perfekte maraton.

I denne session sætter Kelvin fokus på vandindtagelse.

En kedelig tendens blandt løbere er at udstyre sig med 'patronbælter' med mange små vandflasker.

Coachen er meget imod disse vandshots, der både er uæstetiske og ikke batter af noget som helst når man løber længere distancer.

Køb hellere en stor dunk med vand og sæt den fast på din krop med tape.

Som Kelvin altid siger: Det handler hverken om at vinde eller om at være med. Det handler om at se godt ud, mens man gør begge dele.

ingenting

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her