DR Byen (5,5 milliarder kroner) har en morbid fascinationskraft i denne tid.
Når man ser DR’s tv-udsendelser, når man lytter til DR’s radioprogrammer, så virker alt normalt; billeder og lyd kommer ud i stereo, og der er ingen knas på linjen eller huller i sendefladen. Men når man så går rundt derude i DR Byens rungende beton på Amager, så kan man mærke, at der er en ubalance. Det er som at være i en demilitariseret zone eller et boligkompleks i undtagelsestilstand. Men det er noget følelsesmæssigt. Mange af medarbejderne er tyndslidte, enkelte nogle vrag. Først nedskæringerne, så udmagrende fyringsrunder og endelig Plummers vanærende exit for 14 dage siden. Forleden stod jeg i receptionen og ventede på, at min vært i DR skulle komme rullende med eskalatoren, da jeg fik jeg øje på en klassekammerat fra gymnasiet. Hun var nu ’projektansat’ i DR. (Projektansættelse er det ’nye’ åremålsansættelse, der i forrige århundrede afløste fastansættelse.) »Hvordan har du det«, spurgte jeg. »Jeg er syg«, sagde hun.
