Tirsdag 27. november sparkede vi her på politiken.dk vores store timelapse-konkurrence i gang.
Betingelserne er enkle - find på noget fedt at dokumentere over tid, sæt billederne sammen til en timelapse, og send dit værk til os senest 30. april. Så er du med i konkurrencen om et splinternyt Canon EOS 650D, og intet er for småt eller mærkeligt - så er det sagt.
Eftersom der findes så mange forskellige muligheder og måder at lave en timelapse på, har vi i et sandt serviceorgans ånd samlet en stribe smukke og løjerlige timelapse-videoer, som vi løbende præsenterer som inspiration til dit geniale værk, og i denne tredje inspirationsvideo skal det handle om det trafikale mylder til lands, til vands og i luften.
Timelapse-inspiration 1: Se seks af de mest sceniske timelapsesVi har faktisk selv været ude og lave en lille sag fra den bro, der ifølge Københavns Kommune længe har været den mest cykeltrafikerede herhjemme - nemlig Dronning Louises Bro i København, der dog for nylig blev slået af Knippelsbro med et mulehår.
På Dronning Louises Bro hjuler gennemsnitligt 36.000 mennesker over hver dag, og politiken.dk klistrede et Go Pro-kamera på en lygtepæl fra 7.30 til 9 og igen fra 15.30 til 17 på en ganske almindelig hverdag.
Timelapse-inspiration 2: Sådan udviklede seks personer sig på kamera over laaaang tid- Vi tog et billede hver andet sekund, og det er nu kogt ned til 2,30 minut, der ret tydeligt viser, hvor populær den gode bro er. Selv på sådan en iskold, vinter-agtig dag.
- De her to minutter viser - især i den sidste halvdel - at man skal holde tungen lige i munden i Hanoi by night. Det virker ikke rigtig som om, der er så mange regler i krydset andet end, at man helst skal undgå at ramme hinanden. Det lykkes så meget godt.
- To minutter fra travle Singapore
- Det her er bare imponerende på alle mulige måder. Hvordan de kan holde den tidsplan i Gatwick, er ikke til at fatte. Vi taler om flyvemaskiner. I kø. I luften.
- Og her er lige 25 sekunders aftenlufthavn. Det er da genialt.
- Den her er super fascinerende, så er det sagt. Den er egentlig ikke en timelapse i regulær forstand, da videoen er animeret ud fra satelitbilleder, men tidsforskydningsprincippet holder de fast i, og videoen viser på godt et minut trafikken af store fly på verdensplan. Fra aftentid i USA til dag i Europa. Det ligner - som uploader David Chorley også påpeger - en bikube af aktivitet.
fortsæt med at læse



























