For godt to måneder siden satte vi her på politiken.dk gang i vores store timelapse-konkurrence.
Betingelserne er stadig lige så enkle, som de hele tiden har været - find på noget fedt at dokumentere over tid, sæt billederne sammen til en timelapse, og send dit værk til os senest 30. april. Så er du med i konkurrencen om et splinternyt Canon EOS 650D.
Intet er for småt eller mærkeligt, og eftersom der findes så mange forskellige muligheder og måder at lave en timelapse på, fortsætter vi nu med at præsentere lidt inspiration fra Youtuben, som jo selvfølgelig bugner af både stort og småt i timelapse-kategorien.
Du kan klikke dig videre til både konkurrenceoplægget og tidligere inspirationsvideoer i boksen her til højre, når du efter at have trawlet nedenstående videoer igennem er blevet sulten efter mere.
Og så håber vi selvfølgelig, at du får lyst til at finde på noget sjovt at 'timelapse'. Skulle det være tilfældet, kan du finde dit bidrag på politiken.dk til maj, hvorefter vi afgør, om det er dig, der har fortjent at vinde den flotte hovedpræmie.
God fornøjelse.
- Nogle gange er det det mest simple, der imponerer mest. Som for eksempel blomster, der springer ud. På den første her er der tale om en mælkebøtte, som både springer og visner i løbet af den lille video. Mere end en halv million views på to et halvt år.
- Og i løbet af de her par minutter, er det alle mulige blomster, der springer ud og endnu en gang viser, at man bare påtage hatten af for naturen.
- Her er det en sommerfugl, der klækkes. Og til sidst flyver ud på eventyr.144.000 views på to et halvt år.
- Og så skal vi lige have lidt rådden frugt igen som i en af de første inspirationsvideoer. Her er det en vandmelon, der giver sig selv tilbage til naturen. 160.000 views to et halvt år.
- Endnu en rådner - Ham her ville teste en tomat mod en Twinkie, som er sådan et rigtigt syntetisk stykke kage. Der var ingen tvivl om vinderen. Videoen har fået godt 50.000 views på halvandet år.
- Den sidste lille inspirationsvideo i denne omgang har fanget en heliumballon, der danser rundt i stuen. Det er da hyggeligt. Eller kan du finde på noget bedre? Så er det bare om at komme i gang. Konkurrencen har deadline 30. april, så der er masser af tid endnu.
fortsæt med at læse



























