Der sidder en hejre og skutter sig på det grå fortov uden for Else Nielsens lejlighed i Nørre Farimagsgade tæt ved Ørstedsparken i København. Den er helt sammensunket og bleg om næbbet, men frosten bider også - især for en fugl, der på denne tid af året normalt søger mod sydligere egne. Hejren venter på Else Nielsen, men hun kommer ikke. Hun sov ind natten til 2. søndag i advent. I Ørstedsparken med sild og brød Nu sidder hejren bravt og venter på den sildebid, som Else Nielsen plejede at hive op af en rød kagedåse. Det har den gjort hver dag, siden hun døde. Indtil for ikke så længe siden gik Else Nielsen over i Ørstedsparken så mange gange om ugen, som hun kunne. Hun skubbede sin bordeaux rollator foran sig, havde hejren ved sin side og en hel hale af måger og duer efter sig. I kurven havde hun sild og brød. Hver morgen et sted mellem 8 og 9 sad fuglene uden for Else Nielsens vindue og ventede på, at de sammen kunne gå i parken. Til sidst kastede Else Nielsen maden ud fra vinduet, fordi bentøjet ikke længere tillod hende at komme ud. Hejren har endnu ikke helt forstået, at det er slut.
Hvem skal nu fodre Else Nielsens trofaste hejre?
Lyt til artiklen
