Livet er fyldt med små mysterier, som millioner af mennesker kan undre sig over.
For eksempel: Hvad siger en ræv egentlig?
En hund siger 'vov', en kat miaver, og frøer kvækker - men hvad siger en ræv?
Her på Politikens Bagside anerkender vi, at det ikke er et af livets største spørgsmål endsige hører til samfundets mest påtrængende problematikker.
Ikke desto mindre har over 50 millioner mennesker set videoen 'The Fox' fra den norske duo Ylvis, hvor spørgsmålet om, hvad ræven siger, bliver gentaget i en uendelighed til tonerne af technomusik.
Heldigvis er zoolog Mogens Trolle - der både er specialist i pattedyr og ulveentusiast - klar med et svar til de millioner af seere: Ræven siger noget - en hel del faktisk. Den kan både gø og jodle - mere om det senere.
Først lidt videnskabelig baggrund:
»Den røde rævs akustiske kommunikation er blevet undersøgt bemærkelsesværdigt lidt, og desuden er forskerne blevet overraskede over, hvor sjældent ræven siger noget - i hvert fald så vi har mulighed for at høre det«.
»Men større er mysteriet så heller ikke. Typisk for medlemmer af hundefamilien (tænk på ulve og hunde) har ræven et veludviklet sprog, og forskerne har været i stand til at identificere over 20 typer af rævevokaliseringer«, skriver zoologen til Politiken fra Sydafrika.
Gøen, bjæffen og jodlen
Mogens Trolle arbejder normalt på Statens Naturhistoriske Museum, som hører under Københavns Universitet, men i øjeblikket er han på orlov og i stedet tilknyttet et hvalforskningsprojekt langt mod syd.
Ikke desto mindre vil han ikke lade 50 millioner spørgsmål om rævelyde gå ubesvaret forbi. Zoologen fortæller, at rævens repertoire indbefatter skrig, gøen, bjæffen, jodlen, knevren, klynken, piben, knurren, fnysen og hosten.
Faktisk har de norske musikere og mange andre muligvis hørt en ræv uden at vide det.
»Den røde ræv vokaliserer især om natten, hvor den er mest aktiv, og om vinteren, hvor parringstiden ligger. Der er nok mange danskere, der har hørt rævenes højlydte langdistancekald om natten, uden at vide, hvad det var. Et par af disse kald kan for det utrænede øre forveksles med natuglens kald«, forklarer Mogens Trolle.
»Det gælder det såkaldte 'wow-wow-bark', der består tre til fem 'huh-huh-huh'-stavelser, som nogle gange kan klinge over i et gennemborende, melodramatisk skrig. Ræven har også forskellige hæse enstavelsesskrig, der i lyden kunne minde om et hæst ugleskrig«, forklarer han videre.
Under radaren
Når nu ræven har et vældigt repertoire at lyde, kan det virke underligt, at den ikke oftere gør eller bjæffer til sine omgivelser.
Mogens Trolle forklarer, at rævens vigtigste kommunikationsform er dufte, som både bruges til territorieafmærkning og til at tiltrække en mage. Men der kan også være en ganske anden årsag til den snu rævs tavshed.
»Ræven støder på adskillige rovdyrarter såsom ulv, los og kongeørn, som ikke ser sig for gode til at snuppe en ræv, hvis lejligheden byder sig. Således giver det god mening at holde sig lydmæssigt under radaren«, påpeger han.
Og lad os så her - til allersidst - rent faktisk høre en ræv:
