Socialdemokraten Benny Engelbrecht er ny skatteminister. Udnævnelsen betyder to ting:
For det første vil befolkningen samlet set kun komme til at synes dårligere og dårligere om manden. Skatteministeriet har evnen til at gøre alle politikere endnu mere upopulære, end de var, da de satte sig til rette på taburetten. Thor Möger. Peter Christensen. Troels Lund Poulsen, Anders Fogh Rasmussen. Den eneste måde, man kan undgå et popularitetsfald i Skatteministeriets top, er, hvis man allerede ved overtagelsen er Ole Stavad, for så kan det dårligt gå ned ad bakke.




























