Ambassadør og udenrigsgransker Peter Taksøe-Jensen har afleveret sin rapport om Danmarks diplomatis umiddelbare fremtid til sine politiske chefer, og værket er både bredt funderet og langt. Men nu er det jo hverken bredden eller længden, der tæller. Det er brugbarheden. Og her har granskeren overset flere udenrigspolitiske værktøjer, som Bagsiden her kan fremhæve.
1. Svineeksport. Som udenrigspolitisk instrument er det nok landets stærkeste våben, indtil vi får nye bombeflyvere. Japan, Kina, Storbritannien og Tyskland kan bringes i knæ, hvis vi lukker for grisetilførslen. Karen Hækkerup, som har været landbrugets repræsentant i den eksterne følgegruppe, der har bidraget til Taksøe-Jensens udredning, må ærgre sig over, at branchen, hun står i spidsen for, fylder så lidt, når den nu modtager så mange statsstøttekroner, at det i sig selv berettiger mere indflydelse på udenrigspolitikken.
2. Kajakberedskab. Både grønlænderne og mange danskere mestrer havkajakken, og i takt med at isen smelter at the poles, og der bygges ved alle danske havnefronter, vil den standende styrke af vandgående enmandskajakker blive større og stedse mere nyttig i bestræbelserne på at hævde dansk territorialret i det arktiske område. Hvis klimaforandringerne fortsætter i det høje nuværende tempo, vil der snart ikke være den distance, der ikke kan tilbagelægges per kajak, og kajakken vil som cyklen givetvis bliver forsynet med en elmotor, hvilket vil gøre den uovertruffen som erstatning for de noget dyrere fregatter og støtteskibe.
