I en meget berømt – og seriøst fantastisk – historie står Anders And lænet op af et skuffejern og filosoferer over, hvad der mangler i hans liv. Og så er det jo, at han ytrer de udødelige ord, mange af os andre siden har citeret i forskellige situationer: »Bare jeg dog havde penge, masser af penge«. Og man forstår ham. Thi havde han ubegrænsede økonomiske midler, ville han ikke have nøde at slide og slæbe på Onkel Joakims bedrift for at tjene til føden. Så kunne han i stedet drive og dase, nyde efter forgodtbefindende og aldrig være tvunget til at løfte en doven finger.
Historien handler så om, at han faktisk får en masse penge som følge af en naturkatastrofe, men de hjælper kun fedt, fordi alle andre også har fået tilsvarende mængder af penge, og det får så priserne på varer til at stige, hvorfor en formue pludselig intet er værd – og inden længe er pengene tilbage i Von Ands pengetank, og Anders må atter fatte skuffejernet og i gang med det hårde fysiske arbejde.
