Det er det værste før-efterbillede, jeg nogensinde har set, siger jeg til redaktøren en dag i januar.
Billedet ligger på den kinesiske portal for skrammel, Wish, og det er en reklame for et mandekorset, der skal få brugeren til at få en krop som en elitesportsudøver ved at stramme alle dele af kroppen ind. Ind ryger tævepatterne og baderingen og kærlighedshåndtagene, og korsettet har også en form for indsyet six-pack (teknisk set en 12-pack), så man får en krop a la Michael Phelps til sommerolympiaden 2016 i Rio.




























