Da min mormor som plus 80-årig fik nyt fjernsyn, var der en del koordinering. Sådan husker jeg det, for hun kunne ikke få adgang til den fulde glæde ved tv-apparat og fjernbetjening, før min bror havde taget turen fra København til Hammel for at installere alle programmer og give vores ellers friske mormor et kursus i hendes nye fjernsyn. På et tidspunkt hastede det, for ellers kunne hun ikke følge Wimbledon.

Jeg husker også, at min mor betonede vigtigheden af, at apparatet blev indkøbt med en enkel fjernbetjening uden for mange knapper, og de skulle være store – udtrykket skulle helst være så lig en gammeldags trykknaptelefon som muligt.