Der står en kvinde og græder ned i Brugsens frysedisk. Er det af glæde over synet af alle de Dr. Oetker-pizzaer på tilbud til 20 kroner? Eller ... er det bevidstheden om, at indholdet aldrig i livet matcher det dejlige farvefotografi på papkassen? Den salami er lissom mikrokrøbet og truer mæ’ helt at forsvinde.

Det er meget normalt at græde indvendig. Jeg møder det hos andre kvinder, men selv græder jeg aldrig. Jeg havde engang en mand og sagde til ham: »Det er da mærkeligt, at jeg aldrig græder?«. Han svarede: »Dig, du tuder hele tiden«. »Nå, hvornår så, om jeg må spørge?«. »Ja, f.eks. da Leonardo DiCaprio druknede«. »Nå, ja, det er da klart. Men jeg mener over noget i vores liv. I mit liv«. »Hold nu kæft, og lad os komme videre mæ’ de vinduer«.