Lyt til artiklen
Jeg ønsker mig en besøgsven. En ældre, nej gammel, mand med snehvidt hår og høreapparat, som kigger forbi nu og da. Der skal nok være kaffe på kanden og en god stol at sidde i, og der er hverken praktiske eller plejerelaterede opgaver forbundet med jobbet. Vi kan spille Wordfeud, tale lidt om vejret, om Trump eller om, hvornår man bedst beskærer sine lavendler. Vi kan også bare sidde.
At miste sin 90-årige far og lige så gamle svigerfar afføder en sorg, som er ganske privat og »helt naturlig«, som folk så trøstende siger, når jeg fortæller om forårets dobbelttab. Og selvfølgelig har de ret, der er tale om nogle af disse ’livets tildragelser’, som man tumler med i enrum eller inden for familiens fire vægge. Mødrene har vi da heldigvis endnu.
