Hvordan synes jeg selv det går? Det går godt, synes jeg. Hovedet ned og benene i skyen. Jeg er lige kommet ud fra Slagter Lund på Peter Bangs Vej mæ’ en formodnet knæskade. Jeg skulle ha’ en leverpostej og en sky, og idet jeg siger sky, skriger jeg i smerte, falder om på stengulvet, fordi en antikveret indretningsarkitekt har sat en marmordisk op i knæhøjde. Knæhøjde og knæhøjde. Altså knæhøjde, hvis man som jeg har Københavns længste ben. Jeg vrider mig i smerte.
To elektriske lærlingetyper lader skriget passere, fordi de er mere selvoptagede af noget velhængt oksekød. »Avavav«. Den ene ekspedient siger, lidt mono i tonelejet: »Er du o.k.?«. »Hva’ tror du selv?«, svarer jeg mæ’ sammenbidt tandsæt. »Gi’ mig dog nogle flæskesvær til at dulme den værste weltschmerz«.
