Jeg sidder på en halmballe i stalden og er ved at skrælle en banan. Den sidste. I mit skød bærer jeg Sufis hoved, hun er 32 år, har været med mig, siden hun som 10 måneder gammelt føl ’valgte’ mig og jeg hende til en hestelang livscyklus.
Nu kigger du på mig med dine milde brune øjne. Bananen er jeg ved at have skrællet. Tusind tanker går fra mand til hest og vice versa. Det er, som som tiden står stille. Fra de første år, hvor vi bare gik ture i Saltø-skoven på Sydsjælland, til de senere ture til stranden ved Vesterhavet. Til dengang vi var inviteret til musikerbryllup i Holløse Mølle ved Susåen. Jeg var blevet lovet en eng ved møllen, hvor du kunne græsse, mens jeg bryllupsfestede, og jeg husker, hvordan vi meget tidligt morgenen efter brylluppet blev vækket af en bonde, der åbenbart ikke var orienteret om dette! Og hvordan du måtte bære vægten af min morgenbryllupsskid de 10 kilometer hjem til Fodby.
