Oppe på loftet på 5. sal i indre København, hvor jeg bor, har jeg en god sjat af en Ford Taunus fra 1970’erne stående. Det er objektivt set en temmelig underlig ting at gå og gemme på. Især fordi jeg selv kører rundt i en Rover fra 1990’erne, som jeg nok også skal fortælle om lige om lidt – og måske sige lidt undskyld til min kæreste for.
Stumperne til Taunus’en har jeg arvet, forstået på den måde, at de allerede var oppe i mit loftrum, da jeg i sin tid købte lejligheden. Nu har jeg summet rundt om dem i 10 år. En enkelt gang satte jeg dem på Den Blå Avis for at se, om nogen gad hente dem gratis. Dengang røg de to døre til en sushikok, som ville bruge dem til at lave malerier på. Jeg kunne ikke få mig til at sige til ham, at jeg faktisk ikke var så vild med ideen, da han stod oppe på loftet og fortalte mig om sine planer. Helt begejstret.
