Danmarks største og mest sete nationalpark er vores vejrabatter og grøftekanter. Derfor skal man ikke holde dem som flad græsplæne, men lade dem blomstre og leve.

Søren Ryge: Tak og øv! Stop græsklippetosserne

Grenåvej nord for Århus.  Lige nu er midterrabatten en fryd af vilde blomster og græsser, der får lov til at lyse og svaje i vinden, smukkere end noget blomsterbed.  Foto: Søren Ryge Petersen
Grenåvej nord for Århus. Lige nu er midterrabatten en fryd af vilde blomster og græsser, der får lov til at lyse og svaje i vinden, smukkere end noget blomsterbed. Foto: Søren Ryge Petersen
Lyt til artiklen

Grenåvej. Det er min vej til og fra arbejde, så den kender jeg og holder øje med. Især rabatterne med træerne, buskene, blomsterne og græsset. Strækningen med motortrafikvej og motorvej har det fint, for her får alt lov til at vokse og blomstre. De sidste fem kilometer ind mod Aarhus er værre, for her bestemmer kommunen, og her har jeg igennem årene skældt ud over de forbandede græsklippere, der barberer både siderne og den brede midterrabat, som om det var græsplæner. De begynder, når mælkebøtterne blomstrer og så hver 14. dag, basta!

Det er ikke fuldendt lykke at bo langt ude på landet. Så her får I lidt jammer

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her