Jytte var heldig. Rumvæsenerne bortførte hende ikke. De fulgte hende bare hjem den aften, da hun cyklede langt ude på landet. Jyttes hjerte hamrede løs, for tænk nu, hvis den ufo, der hang lige over hovedet på hende, landede foran hende for at tage hende med. Udsatte hende for alle mulige forsøg. Især seksuelle – som man jo kunne læse i aviserne. Folk, der blev bortført af ufoer, kunne altid berette om de rene orgier bagefter. Det ønskede Jytte ikke at opleve.
Eller måske gjorde hun. Jeg ved det faktisk ikke. Jeg talte aldrig med Jytte. Men fordi hun havde set en ufo, var hun det mest interessante menneske i verden, syntes Bjarne, Torben og jeg. Året var cirka 1980, vi gik nok i tredje klasse, og vi havde dannet vores egen ufoklub.




























