Jakob Haff havde været kunde i den samme bank i fem årtier, men nu skulle det være slut. Det blev personlig betjening, der gjorde udslaget, da han valgte en ny.

Jeg skiftede bank, og højt på min liste stod, at den ikke skulle være i Bagmandspolitiets søgelys

Tegning Claus Nørregård
Tegning Claus Nørregård
Lyt til artiklen

Da min cykel sidste år blev stjålet foran Politikens Hus, var jeg meget lidt begejstret, for jeg kan ikke bare vade ind i den første den bedste butik, når der skal anskaffes nyt, om det så gælder opvaskemaskiner, elkedler eller cykler. Jeg gav mig derfor til at søge efter en ny, men heldigvis havde jeg en reservecykel, som jeg cyklede på, indtil også den kort tid efter blev stjålet. Så kom min research mig til gode, og i løbet af få dage havde jeg en ny cykel. Men det her handler egentlig ikke om cykler.

Da jeg var en meget lille dreng, oprettede min mormor en konto til mig i Sparekassen København-Sjælland – SKS, så hun med mellemrum kunne indsætte en lille pengegave. Før da havde jeg allerede været et af de allerførste medlemmer af Pondus-klubben i Landmandsbanken, der udleverede en keramikpingvin med rødt halstørklæde og en sprække til mønter til de små nye kunder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her