Jeg føler mig dum, allerede da jeg hænger frit svævende i aftenluften iført uklædelige cykelshorts og stirrer ned i den mørke asfalt, som jeg meget snart skal stifte nærmere bekendtskab med.
Det er det der slowmotion-øjeblik, som alle ulykkesfugle kender. Øjeblikket inden det siger bang (eller i mit tilfælde klask).



























