Kongens Nytorv, oktober. En yndig lørdag eftermiddag med kokette huller i skylaget.
»Kokette huller!! Må jeg være fri for den slags vendinger«, knurrer min for længst afdøde far, Frank, mig i øret. Med »vendinger«’ mener han naturligvis hverken kovendinger eller at vende en pandekage eller vende den anden kind til eller at vende flippen. Min hedengangne (truet ord) far, Frank, har i højere og højere grad fået det med at kommentere, hvad der foregår i mit liv. Ham om det.




























