Væversvend Rasmus Rasmussen var 25 år, middel af bygning og 1,6 meter høj. Han havde brune øjne og sort hår, og han gik i lappede bukser og havde en gammel frakke på. I begyndelsen af september 1869 blev han påtruffet af politiet i Odense. Rasmus var født i Aarhus, men han havde ikke noget job og var subsistensløs. Derfor skulle han sendes hjem til fødebyen. Måske ville han gerne hjem, ja, måske var det ham selv, der havde opsøgt politiet. Ganske givet spekulerede nogle i, at man så kunne få tærepenge undervejs.
Udtrykket tærepenge bruges vist ikke mere. I Ordbog over det danske Sprog om sproget før ca. 1950 findes 422 ord, der slutter på ’-penge’ – i ordbogen over moderne dansk er der kun 65 ord med denne endelse, og heriblandt er der mange nyskabelser som f.eks. cafépenge. Tærepenge findes kun i den gamle ordbog. Der var tale om pengebeløb, der blev givet til ophold og livsfornødenheder til personer på rejse. De blev typisk givet til embedsmænd, men også arbejdere på rejse fik tærepenge, og ordbogen omtaler også, at tærepenge er givet som almisse til rejsende håndværkere »og lignende«.
