Jeg kan fortælle mange historier om min lille hund, og langt de fleste er af den genkendelige slags. Det kender vi. Det gør vores hund også.
Men denne tror jeg, vi er ene om. At nogle gange, når jeg sætter mig ved bordet på terrassen, så laver hunden noget meget mærkeligt. Den hopper op i buksbomhækken, der vokser tæt og grønt ind imod huset. Hækken er så tæt, at hunden næsten kan gå på den, men det gør den ikke – den svømmer. Eller møver sig frem. Det ser meget dumt og besværligt ud, for benene stikker igennem det grønne, så den bare roder sig fremad på maven, og nogle gange falder den igennem og forsvinder helt.




























