Vi anede ikke uråd. Overhovedet.
Vores ældste yndlingsdatter, Julie, havde ringet og spurgt, om Fruen og jeg gav aftensmad hjemme i Holbæk. Hun og hendes kæreste, Jacob, skulle nemlig til Roskilde og hente nogle tallerkener, som de havde købt gennem Den Blå Avis. De der riflede fra Royal Copenhagen.




























