0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vestjyder i tusindvis måtte søge hjælp for at klare sig, da krisen ramte

Som led i krisehjælpen i 1930’erne kunne ejendomsbesiddere søge ekstraordinær henstand med terminsydelserne. Her et kig i ansøgningerne til henstandsudvalget i Ringkjøbing Amt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tusindvis af ansøgninger om betalingshenstand prægede krisen i 1932-33. Foto: Kenn Tarbensen.

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

11 smaa Grise døde fra en So, der ellers skulle have dækket«. Kreaturerne hos landmand Søren Sørensen ved Ikast var blevet ramt af sygdom, så han satsede på, at salget af smågrisene kunne hjælpe ham med terminsbetalingen. De døde desværre. Som titusindvis andre måtte han derfor i begyndelsen af 1930’erne søge om udsættelse med terminsydelsen for sin landbrugsbedrift hos det amtslige udvalg for henstand.

Henstandsudvalgene blev ved lov nedsat i alle danske amter i juni 1932 for at komme betrængte landmænd, fiskere, håndværkere og lønarbejdere til hjælp, når kreditforeninger og andre kreditorer ikke ville udskyde betalingen af renter og afdrag på deres ejendomme. Udvalgene bestod af fem medlemmer med en dommer som formand, der uden kreditors samtykke kunne ændre aftalte lånevilkår. I vor tid vil vi tale om hjælpepakker, men ikke automatisk som helikopterpenge eller den slags. Ansøgerne skulle nemlig på skemaer give oplysninger om deres økonomiske forhold, betaling af tidligere terminer osv., og sognefogeder og andre skrev attester, der bevidnede, at ansøgerne var ordentlige mennesker. På skemaerne skulle de nødstedte også med egne ord »paa Ære og Samvittighed« oplyse, hvorfor de var kommet i den situation, at de måtte søge henstand, samt hvad de havde gjort for at undgå det.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu