11 smaa Grise døde fra en So, der ellers skulle have dækket«. Kreaturerne hos landmand Søren Sørensen ved Ikast var blevet ramt af sygdom, så han satsede på, at salget af smågrisene kunne hjælpe ham med terminsbetalingen. De døde desværre. Som titusindvis andre måtte han derfor i begyndelsen af 1930’erne søge om udsættelse med terminsydelsen for sin landbrugsbedrift hos det amtslige udvalg for henstand.
Henstandsudvalgene blev ved lov nedsat i alle danske amter i juni 1932 for at komme betrængte landmænd, fiskere, håndværkere og lønarbejdere til hjælp, når kreditforeninger og andre kreditorer ikke ville udskyde betalingen af renter og afdrag på deres ejendomme. Udvalgene bestod af fem medlemmer med en dommer som formand, der uden kreditors samtykke kunne ændre aftalte lånevilkår. I vor tid vil vi tale om hjælpepakker, men ikke automatisk som helikopterpenge eller den slags. Ansøgerne skulle nemlig på skemaer give oplysninger om deres økonomiske forhold, betaling af tidligere terminer osv., og sognefogeder og andre skrev attester, der bevidnede, at ansøgerne var ordentlige mennesker. På skemaerne skulle de nødstedte også med egne ord »paa Ære og Samvittighed« oplyse, hvorfor de var kommet i den situation, at de måtte søge henstand, samt hvad de havde gjort for at undgå det.
