Talemåderne ’man får, hvad man betaler for’, og ’vi sender regningen videre til senere generationer’, er eviggyldige. I hvert fald blev det dyrt at spare, da kong Christian V i slutningen af 1600-tallet besluttede, at han som en romersk feltherre skulle knejse over det prægtige Kongens Nytorv i København på ryggen af et pragteksemplar af en hest. Christian V skulle have det bedste af det bedste, så man lagde bogstavelig talt arbejdet i hænderne på den franske billedhugger Abraham César Lamoureux.
I 1688 var statuen klar, og også dengang var man inden for det offentlige underlagt økonomiens ubønhørlige lov. Kanoner til krigen mod svensken kunne man ikke lave i det billige bly, så der måtte bronze til. Men til statuen valgte man den billige løsning: bly. Et trist, mørkegråt metal, men med lidt forgyldning blev statuen et enestående syn. Det blev den så ikke ved med at være, og senere tiders undersåtter var med jævne mellemrum vidner til reparationsarbejder.
