0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arkivgutterne fortæller teglværkshistorie Sådan fik Ladby det gode ler

Krumbøjede harvetænder i slemmen var en del af hemmeligheden bag succesen på Ladby Teglværk. Et lille indblik i innovationskulturen i 1890’erne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den smukke tegning i patentsagen fra Hans Larsen på Ladby Teglværk. Til højre ses den krumbøjede harvetand. Foto: Kenn Tarbensen.

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Teglværksejer Hans Larsen (1839-1916) i Ladby nord for Næstved var en entreprenant mand. En af den slags, der arbejdede sig op fra bunden, og som ved driftighed skabte et stort teglværk, overtog flere gårde på egnen og gav hele molevitten videre til næste slægtsled. I 2017 skrev hans oldebarn Susanne Boding Larsen bogen ’Ladby Teglværk i tre generationer’. Teglværket fungerede nemlig helt til frem til begyndelsen af 1970’erne.

Forleden faldt jeg over denne smukt udførte tegning i en patentansøgning. Som i mange andre patentsager i Patent- og Varemærkestyrelsens arkiv i Rigsarkivet er det en sag om små detaljer, der har en stor effekt. Det handler ifølge ansøgningen om ’Slemmeriharver med krumbøjede Tænder’. Hverken mere eller mindre. Som formentlig andre af Bagsidens læsere har jeg ikke tidligere tænkt på tænderne – eller riverne – i en slemme. Som substantiv ses en ’slemme’ i øvrigt heller ikke i Den Danske Ordbog, men der er jo tale om en stor rund tingest, der nogenlunde virker som en blanding mellem en røremaskine og en centrifuge. Sådan da. Sædvanligvis var der lige jernstænger i en slemme, men i Ladby havde Hans Larsen udviklet systemet, så nogle af tænderne var krumbøjede og strittede i flere retninger. Derved blev lermassen bedre frigjort fra sten, kalksten og andre urenheder, »som ere skadelige for Tilvirkningen af virkelig gode Teglværksvarer og Terracottasager«. Efter beskrivelsen lagde affaldet sig i bunden, og harverne var ophængt i jernkæder, der kunne hæves og sænkes.

Kunstmaleren L.A. Ring lavede flere malerier af Ladby Teglværk. Her er bygningerne og arbejderne i centrum, ikke teknikken. Men det var ikke ufarligt at arbejde med så moderne maskiner på et teglværk. I Næstved Tidende kunne man i januar 1892 f.eks. læse, at en gammel mand havde søgt fritagelse for skattebetaling, da han efter et ulykkestilfælde på Ladby Teglværk havde fået sat et ben af.