I Midtjylland er en af Nordeuropas største skibssætninger hevet ud af historiens glemmebog. Det er et historisk skuespil i fire akter.

Skoven har fået et skib

Dybe toner fra et horn lød ved indvielsen. Ingen ved, om det var lyden for 1.500 år siden, da ligbålet flammede mod himlen, men vi troede på det.
Dybe toner fra et horn lød ved indvielsen. Ingen ved, om det var lyden for 1.500 år siden, da ligbålet flammede mod himlen, men vi troede på det.
Lyt til artiklen

Første akt

Stedet: Langt inde i det bakkede Midtjylland, mellem Randers og Silkeborg og kun et stenkast fra Gudenåen, lå der for 1.500 år siden et lille, men rigt samfund, hvis navn er glemt. Her boede der en mægtig mand, høvding eller konge, og hans stolthed, langskibet med 60 årer, lå fortøjet ved åens bred, så han kunne se det fra huset, når han var hjemme. Han elskede sit skib.

Derfor besluttede han, at når tiden kom, ville han ikke begraves i en kæmpehøj eller i en stendysse, men i et mægtigt skib af sten, og hans mænd og kvinder brugte lang tid på at slæbe-køre-sejle snesevis af store sten til stedet, flere meter høje og lange. De blev placeret mellem to kæmpehøje i to buede rækker, der dannede formen på et langskib, og stenen i stævnen var den største og smukkeste.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her